Sundhedsplejerske

Alle kommunale skoler har tilknyttet en sundhedsplejerske

Skolesundhedstjenesten hører under Center for Børn, Unge & Familie og er en del af Slagelse Kommunes sundhedsforebyggende arbejde med børn og unge. Sundhedsplejersken tilbyder en indskolingsundersøgelse i børnehaveklassen, hvor der foretages synsprøve, farvesansprøve, høreprøve, måling af højde og vægt samt en sundhedsorienterende samtale. Det er vigtigt, at I forældre deltager, da det er jer, der kender jeres børn bedst.

Eleverne i 1. og 5. klasse tilbydes en sundhedsorienterende samtale enkeltvis eller i små grupper. Forud for sundhedssamtalen får eleverne et spørgeskema med hjem, hvor I som forældre kan give oplysninger om barnets trivsel og sundhedstilstand. Eventuelle ønsker om sundhedsemner kan oplyses. I 7. klasse tilbydes eleverne en synsprøve. Eleverne i 9. klasse tilbydes en udskolingsundersøgelse samt en høreprøve.

Sundhedsplejersken tilbyder undervisning i emner af sundhedsmæssig art  afhængig af alder og behov for eksempel pubertet, sex, prævention og kønssygdomme. Sundhedsplejersken træffes på skolen onsdage. 

 

Siden er sidst opdateret 15. marts 2022